Hvem er vi!

 

Vi bor på en lille ejendom ( 5 tdr. land) 7 km. udenfor Rønne på Bornholm. Vi har høns, staldkat, rådyr på marken og 4 Finske Lapphunde.

Vi fik vores første Finske Lapphund i 1999, da vores ”rundkørsel” Viggo som vi havde haft i 13 år døde. I november 1999 flyttede vores dejlige han Otto ( Gottorp´s Daiki) ind og så var vi solgt til Finsk Lapphund. I 2003 blev familien forøget med Thyra ( Gottorp´s Hella Thyra). Otto og Thyra blev forældre første gang i 2006 til 6 dejlige hvalpe hvor vi valgte at beholde Brownie ( Skrædderbakken´s Amalie) selv, og i 2012 valgte vi at beholde Calle (Skrædderbakken´s Carl Gustaf). Desværre måtte vi sige farvel til Thyra i dec. 2012. Vi tager en del på udstilling både i Danmark og i udlandet og det er ikke noget problem at have hundene med på hotel, færge og lignende.

Når vi har hvalpe er de i stuen sammen med os og de andre hunde. Vi lægger vægt på at de socialiseres med både andre voksne og børn, sidstnævnte har vi ikke selv, men kender heldigvis mange der har – og de vil gerne på besøg.

 

Vi har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse

Med venlig hilsen Jack og Anne-Mette