Brownie

Skrædderbakkens Amalie

5/7-2006 – 11/3-2022

Du kom til verden på Skrædderbakken – du var noget af en overraskelse – du var brun! Ja, dengang var der ikke så gode muligheder for at se forfædre på billeder og vi havde ikke så god forstand på Finsk Lapphunds farvegenetik så du var en overraskelse, men du var fin. Vi havde ikke tænkt at vi skulle beholde hvalp fra dette, vores første kuld, og dermed have 3 hunde i familien, men da den familie der fik dig måtte sende dig hjem til os igen besluttede vi at du skulle bo her sammen med din mor og far (Thyra og Otto).

Allerede som hvalp var du ”fremme i skoene” og havde din egen mening om stort set alt – du var en stærk lille pige. Du var heldigvis glad for at lære og prøve nye ting – du var rigtig god til sporarbejde, desværre fik vi ikke gjort så meget ved det da tiden ikke var til det. Du kunne også godt lide at vise dig frem i udstillingsringen. Du var en af de første brune Lapphunde der blev udstillet og det var ikke så let i starten da dommerene da mente at en Finsk Lapphund skulle være sort med aftegninger – det blev meget bedre med årene der kom da også flere brune til og mange andre farver til. Du opnåede mange titler blev bla. Europavinder og Verdens Vinder flere gange, en helt speciel titel fik du også – FCI Centinarian Winner som er en titel kun få hunde har da den kun var det år FCI havde 100-års jubilæum.

Som du blev ældre tillagde du dig en mere tilbagelænet holdning til udstilling – du ville gerne i ringen, men løbe hurtigt – nej tak! Du havde dog så gode bevægelser at du alligevel klarede dig fint helt til det sidset.

Du fik selv 2 kuld et med Jimmo og et med Gustav v.d. Nieuwenkamp – du var en god hundemor og meget omsorgsfuld – der var ikke andre end os og ”Tante To-Ben” (Connie) der fik lov at tage dine hvalpe op. Connie ja, hun var din bedste ven, hun var meget hos dig og du blev også passet 2 uger hos hende da du var lille – det var her du lærte at du ikke kunne gøre lige hvad du ville når der også var 3 hvide pelsbolde (Samojeder). Du er den eneste af vores hunde der kunne græde med tårer når du blev rigtig ked af det.

Du ville gerne være boss og du fik da også en periode, hvor du var ene tæve i flokken og det nød du. Da Alfrida flyttede ind var du ikke helt tilfreds med at miste den position og du arbejdede hårdt på at hun skulle flytte ud igen.

Du blev næsten 16 år og var frisk i hovedet til det sidste hørelsen var ikke god, men dit syn fejlede intet.